BANERESERVATION

Om klubben

Hjortekær Tennisklub startede i 1951 på én bane på Bjælkevangen, men allerede året efter anlagde klubben yderligere 2 baner. Siden da er klubben vokset yderligere og der rådes således over 8 grusbaner fordelt på 2 anlæg. De 5 af banerne ligger på Ravnholmvej, hvor klubhuset ligeledes er beliggende.

Om vinteren spiller vi indendørs tennis i Lundtoftehallen og i Træningshallerne på Lyngby Stadion.

Seniorafdelingen
Formålet med denne er at alle voksne får størst muligt udbytte af deres medlemskab. Klubben arrangerer hyggeturneringer, klubmesterskaber og deltager i holdturneringer mod andre klubber. Ud over dette er der de såkaldte hyg-ind arrangementer, hvor folk møder op og spiller alle mod alle. Klubben arrangerer træning for interesserede nybegyndere og let øvede. Der er også mange muligheder for privat træning af klubbens trænere.

Juniorafdelingen
Klubben tilbyder juniortræning til alle juniorer under 25 år. Træningen foregår på alle niveauer og forestås af en dygtig trænerstab, der ledes af en professionel træner.

Hver sommer arrangeres en træningslejr for alle juniorer, hvor de udover tennisspillet også får mulighed for andre sportsaktiviteter som fodbold, rundbold m.m.

Et godt klubliv
Dette har altid været en af de bærende kræfter i Hjortekær Tennisklub og er en nødvendighed for, at en klub kan trives og fungere. Der indbydes hvert år til forskellige arrangementer med er socialt islæt såsom fester, hyg-ind, sjovturneringer, grillaftener og juleturnering. Man mødes på tværs af alle aldersgrupper og spillerniveauer og møder nye med- og modspillere.
Klubben har de rammer, der skal til for et godt klubliv med et af Danmarks flotteste og bedste anlæg og fra sæsonen 2003 med et flot nyt klubhus.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte et af klubbens bestyrelsesmedlemmer.
 
Med venlig hilsen

Bestyrelsen