BANEBOOKING

 

Hjortekær Tennisklubs system til banebooking
Vi har et online system til banebooking af alle baner på begge anlæg. For at reservere en bane, skal du indtaste dit 4-cifrede medlemsnummer samt din selvvalgte adgangskode. (Din adgangskode skal bestå af mindst 6 karakterer indeholdende både bogstaver og tal). 

Nøgler til baner på Bjælkevangen

Hvis du vil spille på Bjælkevangen, skal du først anskaffe en nøgle til anlægget. Du kan købe en nøgle for 50 kr hos Baneinspektøren.

Du kan reservere på 2 forskellige måder:

1) Anlægget på Ravnholmvej ved klubhuset
Her er der opstillet en touch-skærm, hvor du kan oprette/slette reservationer. Du taster ved at trykke direkte på skærmen, og når du har logget dig ind ved at indtaste dit medlemedlemsnummer og din adgangskode, viser systemet dig en oversigt over dagens banetimer. Når du skal reservere, trykker du på den ønskede banetime og derefter på knappen ”Reservation”. Du kan også skifte til en ugeoversigt, hvor antal ledige baner vises. Er du i tvivl om, hvor/hvornår du skal spille, kan du se din egen reservation markeret med grøn farve.

2) Via Internettet
Du kan reservere baner på https://hjortekaertk.halbooking.dk

Når du har indtastet dit medlemsnummer og din adgangskode, får du vist en oversigt over, hvor mange ledige baner der er fra i dag og 14 dage frem. Den time, du selv har reserveret, er markeret med grønt, så du let kan se, hvornår du skal spille. Hvis de ledige timer ikke er markeret, er det fordi du i forvejen har en åben reservation.

Fortabelse af reservation
Hvis du kommer mere end 10minutter  for sent til din reserverede banetid, har andre medlemmer ret til banetimen.

Gæstespil
Gæster er meget velkomne! Medlemmer kan reservere baner med gæstespillere. (indtast “gæst”, som medspiller) Hvert medlem får tildelt 2 gratis gæste timer ved sæson start. Efterfølgende gæstetimer opkræves til gældende timesats. Systemet sender besked til kassereren, som tæller gæstetimerne sammen over året og sender en regning til medlemmet med passende mellemrum.

Lej boldmaskinen
Du kan tage et boldmaskinekørekort hos cheftrænere. Hvis du derefter betaler depositum for en nøgle til maskinen, kan du leje boldmaskinen for 50 kr. pr. time ved at booke den i Banebooking systemet. du skal booke boldmaskinen  som makker med medlemsnummer 7000. Systemet sender en e-mail til kassereren som tæller sammen over året og sender en regning til dig med passende mellemrum.

Det er dit ansvar at holde dine personlige oplysninger opdateret i banereservationssystemet.

  BANEPLEJE

Før spil
Banen vandes, hvis gruset er tørt – banen skal være let fugtig og ”mørkerød”. Hele banen vandes – ikke kun indenfor linjerne . Vanding af banen er vigtigt, ikke kun for de umiddelbare spillebetingelser, men i særdeleshed for at banen ikke forringes på sigt 

Efter spil
Hver spilletime afsluttes med 5 minutters banepleje, hvor huller i banen repareres, og hele banen fejes med kost eller net som forefindes på banen. Der skal fejes helt ud til hegnet i begge sider og bagved baglinjen. Linjerne fejes efterfølgende med linjekoste, som ligeledes findes på hver bane. Fejning af bane er vigtigt, ikke kun for de umiddelbare spillebetingelser, men også for at banen ikke forringes på sigt 

Tennissko

Der skal benyttes tennissko ved spil på banerne. Det er ikke tilladt at bruge løbesko, træsko eller andet fodtøj på banerne, fordi der kan ske beskadigelser af banerne. 

Hvorfor ere det nødvendigt med banepleje af grusbaner?
Grusbaner består af relativt kompakt/pakket grus og ler med et tyndt lag løst grus på toppen.

Banerne skal fejes for at udjævne små ujævnheder i underlaget, som kan resultere i baner, hvor bolden hopper skævt. Banerne skal fejes helt ud til hegnet, da gruset ellers med tiden vil samles i siderne med det resultat, at spillefladen mister det løse lag grus – igen med dårligere spilleegenskaber som et resultat.

Banerne skal vandes/holdes fugtige, da det giver de korrekte (og bedste) spilleegenskaber. Men endnu vigtigere, banerne skal vandes, da det løse lag grus ellers vil forsvinde fra spillefladen. Resultatet heraf vil være stenhårde baner uden et løst lag grus. Det er desværre ikke muligt bare at lægge et nyt tyndt lag løst grus på baner, der er blevet hårde, idet de så bliver særdeles glatte. Det skyldes, at det løse lag grus ikke kan binde ordentligt til underlaget, men i stedet for bliver som små kugler på et fast underlag. Det kræver et større arbejde for banemanden at genskabe de korrekte spilleegenskaber på udtørrede baner og dermed ekstra omkostninger for klubben.